Basal ultralyd
Apparatet og transducere
Der findes mange forskellige slags ultralydapparater, men de består alle sammen overordnet set af tre dele: ultralydsapparatet, transducerledningen og transduceren. Der findes forskellige typer transducere som er optimeret til forskellige typer undersøgelser.
Hvad er ultralyd
Medicinsk ultralyd er lydbølger med en frekvens på 1-20 MHz.
Transduceren genererer ultralydsbølger ved at omdanne elektrisk energi til ultralyd. De udsendte lydimpulser bevæger sig i en lige linje fra transduceren, indtil de bliver reflekteret ved grænser mellem væv med forskellig "modstand". Herefter sendes lydimpulserne tilbage til transduceren som ultralydsekkoer. Når ultralydsekkoerne vender tilbage til transduceren omdannes de atter til elektriske impulser der sendes ind i ultralydapparatet. På skærmen præsenteres ultralydsekkoerne som pixels i en gråtoneskala der afspejler ekkoets intensitet – des større ændringer i modstand, des lysere/hvidere på gråtoneskalaen og omvendt. Et område uden ændringer i modstanden (ekkotomt) fremstår dermed sort på skærmen – det kunne fx være væske i galdeblæren, blod i et kar, væske i en cyste. Ved overgangen mellem knogle og andet væv er der derimod en stor ændring i modstand, hvilket giver et kraftigt ekko (ekkorigt) og således fremstår helt hvidt på skærmen.
Korrekt udført medicinsk ultralyd udgør ikke nogen kendt risiko for patienten, idet den afsatte energi i vævet er meget lille.
Orientering
Kom en smule gel på transducerens ene side, for at orientere den ifht. skærmen. Skærmens venstre side skal altid vise patientens højre side, eller kranielt (markøren på transduceren mod højre eller kranielt).
Optimering af billedet
Når man har lokaliseret den struktur man ønsker at undersøge nærmere, skal man sørge for at optimere billedet. Dette kan gøres vha. patienten, transduceren eller ultralydapparatet.
Vha. patient: man kan ændre patientens lejring, stilling og fx bede patienten om at holde vejret.
Vha. tranducer: trykke lidt hårdere, ændring i skannevinkel, placering af transducer.
Vha. ultralydapparatet: Optimer billedet ved at bruge ultralydsapparatets knapper, se "Knappologi".
Knappologi
Alt afhængig af hvilket apparat man har, kan knapperne se forskellige ud og sidde forskellige steder. Nedenstående er eksempler på nogle basale funktioner som er essentielle på de fleste ultralydsapparater.
Preset: En funktion hvor der findes forudindstillinger til forskellige typer undersøgelse. På den måde er billedet på forhånd "optimeret" til den undersøgelse man skal igang med.
Frekvens: Frekvensen har både betydning for billedets "opløsning" og for ultralydens penetrans og dermed billedets dybde. Des højere frekvens, des højere "opløsning", men des lavere penetrans.
Dybde: Dybden bruges til at justere hvor "dybt" billedet skal være, dvs. hvor langt væk fra transduceren man vil se. Start med stor dybde for at få overblik, hvorefter dybden kan mindskes så de relevante strukturer fremstår størst og tydeligst muligt på skærmen.
Fokus: Fokus benyttes til at stille fokus på et eller flere områder i billedet og dermed gøre det/de områder skarpt.
Gain: Gain er ultralydsapparatets forstærkning af det indkomne signal, des mere man skruer op, des lysere bliver billedet. Gain skal i udgangspunktet indstilles således at der er kontrast mellem strukturerne uden der kommer skinnende hvide områder.
Freeze: Freeze bruges til at fryse billedet, hvis man skal demonstrere, opmåle eller gemme et billede.
Measure: Measure benyttes når en given struktur skal måles op.
Artefakter
Ultralydbilledet på skærmen afspejler ikke altid virkeligheden, der kan nogle gange være tale om ultralydsartefakter. Der findes mange forskellige slags, men de mest gængse gennemgås herunder:
SlagskyggeHvis en struktur reflekterer eller bremser alle de lydimpulser, og der ikke er nogle lydimpulser der passerer forbi strukturen, opstår der en akustisk skygge bagved (ekkotomt/mørk). Slagskygge kan fx ses bag knogler.
Når en lydimpuls rammer en glat, velafgrænset overflade tangentielt bliver den afbøjet. Da lydimpulsen dermed ikke penetrerer til dybere lag, vil der ses en akustisk skygge i dybden. Fænomenet ses eksempelvis ved kanterne af cyster, galdeblæren, urinblæren, nyrer samt prostata.
Områder bag væskefyldte strukturer bliver lysere end ellers. Det skyldes at en lydimpuls afsætter mere energi i heterogent væv end den gør i homogen væske. Enhancement kan ses bag fx galdeblæren, blæren og cyster.
Beskrivelse
Når man skal beskrive sine fund skal man først og fremmest overveje hvem man skal beskrive det overfor.
Overfor patienten: Gør undersøgelsen færdig, lad patienten komme op og få tøj på igen. Derefter fortæller man om resultatet af undersøgelsen. Brug lægmandstermer.
Overfor kolleger: Beskriv formål med undersøgelsen, dit kompetenceniveau er (ny vs. erfaren, klinisk vs. komplet) samt beskrivelse af fund. Hvis man er den mindste smule i tvivl om fundene ved undersøgelsen, skal den altid følges op af en mere konklusiv undersøgelse.
